En 29-årig mand blev torsdag aften stukket i låret med en kniv på Jakob Dannefærds Vej på Frederiksberg. Han kontaktede selv politiet klokken 22:46 og er nu under behandling på Rigshospitalet med alvorlige, men ikke livstruende, kvæstelser.

Området var kortvarigt afspærret, mens politiets hundepatruljer arbejdede på stedet. Der er endnu ingen anholdte.