Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser finder anvendelse på køb af varer og billetter på krimikanalen.dk. Hjemmesiden ejes og drives af Greytly ApS.
1. Virksomhedsoplysninger
- Firmanavn: Krimikanalen / Greytly ApS
- CVR-nr.: 39063867
- Ansvarshavende redaktør: Peter Graae
- Adresse: Ertebøllevej 7, 4840 Nørre Alslev
- E-mail: kontakt@krimikanalen.dk
- Telefon: 9111 9111
2. Betaling og priser
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK).
Priser på varer og billetter er inklusive 25 % moms, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.
Vi modtager betaling med de betalingsmidler, der fremgår i checkout-flowet på hjemmesiden, herunder eksempelvis Dankort, Visa, Mastercard og MobilePay.
Vi opkræver ikke kortgebyrer på betalingskort udstedt inden for EU/EØS.
Fysiske produkter
Beløbet trækkes først på din konto, når varen afsendes fra vores lager.
Billetter til foredrag og events
Da billetter leveres elektronisk umiddelbart efter gennemført køb, trækkes beløbet med det samme.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort eller MobilePay tilknyttet et sådant kort, reserveres beløbet på din konto i overensstemmelse med kortudstederens vilkår, indtil betalingen gennemføres eller annulleres.
3. Billetter til foredrag og events
Billetter leveres elektronisk til den e-mailadresse, du oplyser i forbindelse med købet, umiddelbart efter betalingen er godkendt.
Ingen fortrydelsesret på billetter
I henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12 er der ingen fortrydelsesret ved køb af billetter til rekreative fritidstilbud, herunder foredrag, events og koncerter, der afholdes på en bestemt dato eller inden for et bestemt tidsrum.
Købte billetter refunderes derfor som udgangspunkt ikke.
Aflysning eller flytning
Aflysning: Hvis et arrangement aflyses af Krimikanalen, refunderes hele det betalte beløb inklusive eventuelt billetgebyr.
Flytning af dato: Hvis et arrangement flyttes til en ny dato, vil du modtage besked hurtigst muligt. Hvis den nye dato ikke passer dig, har du ret til at få refunderet det fulde beløb, såfremt du kontakter os inden for den frist, der oplyses i meddelelsen.
Der pålægges et billetgebyr på kr. 40,- pr. billet til dækning af administrations- og systemomkostninger.
4. Køb af fysiske produkter
Levering
- Vi leverer til adresser i Danmark.
- Levering sker normalt inden for 3-5 hverdage efter, at ordren er gennemført og bekræftet.
- De tilgængelige leveringsmetoder og fragtpriser beregnes og vises tydeligt i checkout, før du gennemfører betalingen.
Overgang af risiko
Risikoen for varen overgår først til dig som forbruger, når du eller en af dig angiven tredjemand, som ikke er transportøren, har fået varen i fysisk besiddelse.
Uafhentede pakker
Hvis du undlader at afhente din pakke inden for fragtfirmaets liggetidsfrist, og pakken derfor returneres til os, forbeholder vi os retten til at modregne de faktiske returfragtomkostninger i det beløb, der tilbagebetales til dig.
Uafhentning af en pakke sidestilles ikke med en gyldig udøvelse af fortrydelsesretten.
5. Fortrydelsesret for fysiske varer
Du har 14 dages fortrydelsesret ved køb af fysiske varer på krimikanalen.dk.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, som ikke er transportøren, får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, som leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Undtagelser fra fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke for:
- varer fremstillet efter dine specifikationer eller med et tydeligt personligt præg
- bøger med personlig signering eller personlig hilsen udført efter dit ønske
- støttebidrag, donationer eller medlemskaber uden direkte modydelse
Sådan fortryder du
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os en utvetydig meddelelse senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan kontakte os på kontakt@krimikanalen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen nederst på denne side.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen eller undlade at afhente pakken uden samtidig at give os tydelig besked.
Returnering og returfragt
Når du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet, skal varen returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter meddelelsen.
Returadresse:
Krimikanalen / Greytly ApS
Ertebøllevej 7
4840 Nørre Alslev
- Du skal selv betale returfragten.
- Du bærer selv risikoen for varen under returneringen, indtil vi har modtaget den.
- Pakken skal sendes med omdeling direkte til adressen. Vi afhenter ikke pakker sendt til pakkeshops eller posthuse.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Hvis varen har været taget i egentlig brug ud over almindelig afprøvning, kan der ske fradrag i tilbagebetalingen svarende til varens værdiforringelse.
Tilbagebetaling
- Hvis du fortryder dit køb i sin helhed, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder standardleveringsomkostninger.
- Ekstraomkostninger som følge af valg af en dyrere leveringsmetode end vores billigste standardlevering refunderes ikke.
- Ved delvis returnering tilbagebetales leveringsomkostningerne ikke.
- Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
- Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for returneringen.
- Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet aftales.
6. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder Købelovens regler om mangler ved varer.
Du har 24 måneders reklamationsret på fysiske produkter.
Formodningsregel
Hvis der konstateres en mangel inden for de første 12 måneder efter levering, formodes manglen at have været til stede ved leveringstidspunktet, medmindre andet kan dokumenteres.
Efter de første 12 måneder påhviler bevisbyrden som udgangspunkt forbrugeren.
Hvad kan du kræve?
Hvis reklamationen er berettiget, kan du afhængigt af situationen få:
- varen repareret
- varen ombyttet
- afslag i prisen
- pengene tilbage
Reklamationsfrist
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen.
Reklamation inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, anses altid som rettidig.
Sådan reklamerer du
Kontakt os altid først på:
- E-mail: kontakt@krimikanalen.dk
- Telefon: 9111 9111
Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi rimelige og dokumenterede fragtomkostninger.
Varen skal returneres forsvarligt emballeret. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
7. Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, bedes du først kontakte os på kontakt@krimikanalen.dk, så vi kan forsøge at finde en løsning.
Hvis vi ikke finder en løsning, kan du indgive en klage til:
Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
8. Persondatapolitik
For at du kan handle på krimikanalen.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
- navn
- adresse
- telefonnummer
- e-mailadresse
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og alene med det formål at kunne gennemføre og levere din ordre.
Oplysninger videregives kun til relevante samarbejdspartnere såsom betalingsindløsere og fragtfirmaer, når det er nødvendigt for at gennemføre handlen.
Du kan læse mere i vores persondatapolitik.
9. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Krimikanalen tager forbehold for:
- trykfejl
- prisfejl
- udsolgte varer
- tekniske fejl
- force majeure, herunder sygdom, strejke, naturkatastrofer eller andre forhold uden for vores kontrol
Ved åbenlyse og væsentlige prisfejl er vi ikke forpligtet til at levere varen til den fejlagtige pris.
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 22. maj 2026.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.)
Du kan udfylde felterne herunder, udskrive formularen eller sende den til os via e-mail. Det er tilstrækkeligt at sende meddelelsen inden fortrydelsesfristen udløber.