Den svenske rapper Gaboro blev i aftes dræbt af skud i et parkeringshus i den svenske by Norrköping. Politiet blev alarmeret kl. 20:15. Rapperen var ramt af flere skud, og hans liv stod ikke til at redde.

Billede

Norrköpings Tidningar har tidligere skrevet, at Gaboro havde tætte bånd til et kriminelt netværk fra bydelene Hageby og Navestad, som politiet kalder Kalo-netværket.

Kalo-netværket har et modsætningsforhold til en gruppering i Marielund. I november sidste år blev en ung mand dræbt i den konflikt, mens han befandt sig på en restaurant. Den dræbte var en af Gaboros venner, og Gaboro var ifølge svenske medier til stede på restauranten, da vennen blev dræbt.

Et par timer efter drabet på Gaboro i går aftes begyndte en video af drabet at florere. Drabet blev filmet af gerningsmanden i POV-perspektiv. Videoen indeholder skrig af dødsangst og et offer, der bliver henrettet, mens han ligger på jorden.

Jeg viser ikke videoen, men jeg viser et stillbillede af POV-vinklen før det første skud som dokumentation og for at vise, hvad det har udviklet sig til i Sverige.

Billede