Tomi Rá Frost er ifølge udenlandske medier anholdt i Montenegro i forbindelse med et dobbeltdrab den 6. november i Podgorica, som er hovedstaden i Montenegro. Jeg får en smule deja-vu.

Billedet her er fra den sag, der giver mig deja-vu.

Billede

Selve drabene, som montenegrinske medier forbinder ham med, foregik sådan, at maskerede gerningsmænd affyrede 38 skud mod en BMW, hvori der sad to formodede medlemmer af Kavač-klanen, som afgik ved døden.

Navnet på Kavač-klanen stammer fra landsbyen Kavač, som ligger i nærheden af Kotor. Dobbeltdrabet skulle være sket som led i en konflikt med Škaljari-klanen, som er en anden berygtet gruppe fra Montenegro. Navnet stammer fra landsbyen Škaljari, som også ligger i nærheden af Kotor.

Billede

Tomi har boet i Danmark og været involveret i forskellige forretninger her. På det seneste har danske medier omtalt ham i forbindelse med salg af krypterede telefoner af mærket Stellar Protect/Security.

I 2019 blev Tomi stukket flere gange med kniv og skudt i hånden i Søborg. I de seneste år har han boet i Montenegro, og han var sammen med mig og daværende LTF’ere i Budva i 2021, hvor jeg var i selskab med dem i næsten en måned. Det er ikke nogen hemmelighed, at han var der, fordi han blev dømt i sagen. På billedet herunder kan I se Tomi til højre, mig til venstre, og så er det Habib længst væk.

Billede

Det var den tur, som endte brat, da politiet slog til og fandt et skydevåben, lidt ammunition, walkie-talkies, en drone og 200 gram sprængstof. Dengang var det politiets teori, at LTF’erne var der for at begå lejemord, også som en del af en klan-konflikt. Jeg blev også selv hentet af politiet fra det hotel, jeg opholdt mig på, og på politistationen konfronterede de mig med deres teori.

Jeg har fortalt om turen i Panser den 14. september 2023. Det er den episode, som også handlede om, at Habib var blevet fuldgyldigt Hells Angels-medlem, mens klubben var i konflikt med hans gamle venner fra LTF.

Opslaget indlæses fra Instagram, når du har givet samtykke til tredjepartscookies.

Åbn på Instagram

Sagen i Montenegro i 2021 endte med at falde fra hinanden, i hvert fald i forhold til politiets oprindelige teori. Kun Tomi blev dømt, og han fik otte måneders fængsel for våben og sprængstof. Det første billede, jeg viste jer, er fra den sag. Tomi har aldrig selv været medlem af LTF.

Hør mere i Panser på Podimo

Få Podimo i 1 måned for 9 kroner