I denne uges Panser taler vi om drabet på en 43-årig mand på Hans Tavsens Gade på Nørrebro den 8. august sidste år. Den 43-årige var en nær ven af LTF-præsidenten Shebi, og nogle LTF’ere kaldte ham endda for “Storebror”. Som tidligere fortalt her på kanalen delte LTF-profiler også et billede af ham efter et drab begået den 2. maj i år. På billedet var skrevet teksten “Never forgive, never forget”.

Billede

I sidste uge tilstod 30-årige Elias Fredlin Skriver, at det var ham, der dræbte den 43-årige på Hans Tavsens Gade. Han fortalte i retten, at han tog toget til København for at skyde én. Han havde en narkogæld, “og det var ligesom den eneste måde, jeg kunne få lov til at betale den af på”, forklarede han.

Billede

“Jeg fik at vide, at enten var det det her, ellers var det min familie, det gik ud over”, forklarede han, da anklageren borede i, at han affyrede en revolver på åben gade ved højlys dag, mens folk var på vej hjem fra arbejde. Også en tilfældig kvinde blev ramt ved skyderiet.

Den 30-årige drabsmand blev styret af bagmænd via mobiltelefon og Signal, og drabet skete under en konflikt mellem LTF og en svensk-dansk alliance mellem Jordbærret og Unknown Team.

Senere i august malede nogen graffiti på en husgavl på Hans Tavsens Gade, hvor drabet skete. Med rød spraymaling blev der skrevet “Unknown Tem 187 CPH” (stavet Tem i graffitien). 187 er slangudtryk for mord. Graffitien blev filmet og delt på sociale medier.

Hør det hele i Panser på Podimo

Få Podimo i 1 måned for 9 kroner