En ukendt genstand har i nat været bragt til sprængning ved et pizzeria i Karlslunde. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Billedet herunder er taget af et medlem af Krimikanalens netværk.

Billede

Eksplosionen ramte pizzeriaet Smeralda på Karlslunde Strandvej mellem midnat og klokken 01.00. Ifølge Sjællandske vurderer politiet, at sprængningen skyldes fyrværkeri.

Skaderne ses tydeligt på bygningens facade, hvor markiserne foran er flænsede, og vinduesglas er blevet knust.

Ingen personer er kommet til skade.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har set noget i forbindelse med sprængningen.